Det første samlede møde

…foregik i et lille øvelokale, en omdannet krigsbunker på voldområdet på Christianshavn. Med nerverne uden på tøjet tog vi hul på sangene – én efter én. Bunkerens mangel på størrelse stod i en slags komisk kontrast til den intensitet, hvormed vi, fra hver sin instrument-station, holdt vejret, og afmålte hinanden, mens tonerne dundrede ud af fingre og stemmebånd. Nogle af os kendte hinanden bedre end andre – fra “gamle” dage og øvrige sammenhænge. Og nogle var helt nye og fremmede ansigter. Og vi vidste alle, at vi blot havde et par timer til at blive bedste venner – soldaterkammerater på godt og ondt, hvis dette skulle virke.